Porfyr Romerske Kejserrige | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Malchus 233 Tyr, Libanon |
Død | 301 Rom, Italien |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Plotin, Demetrius, Cassius Longinus |
Beskæftigelse | Musikteoretiker, historiker, forfatter, filosof |
Fagområde | Filosofi |
Arbejdssted | Athen, Rom |
Elever | Jamblichos |
Kendte værker | Filosofihistorie, Krønik, Geografi, Mod de kristne, Plotinus' Liv med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker. Han var Plotins mest fremstående elev, biograf og udgiver af Plotins skrifter.
Porfyr studerede hos Longinos i Athen, og hos Plotin i Rom. Han adskiller sig fra sin lærer Plotin ved en praktisk-religiøs interesse og en endnu strengere asketisk holdning. Han fortsætter Plotins oplæg til allegorisk tolkning af folkereligionerne.
Af hans mange skrifter er kun få bevaret; blandt de tabte var et skrift, Mod de kristne i 15 bøger, af hvilket der blot er fragmenter tilbage.[1] I dette skrift skal han have bekæmpet læren om Kristi guddom. Hans biografi om Pythagoras og kommentarer til Euklid er af særlig interesse for matematikkens historie. Han er også hovedkilden til oplysninger om Ammonios Sakkas[2]. Porfyr grundlagde en skole der senere skulle betegnes som nyplatonisk. Hans elever førte hans filosofi videre, og gennem Origenes skulle nyplatonismen senere få indflydelse på kristendommen.